Velkommen til nyhedsbrevet for Ny Nordisk Mad
Marts 2010
Tema: Børn, mad, smag og helse
Ny Nordisk Mad satser på børnene
NORDEN: Norden har en ”Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet”, og allerede nu er der fokus på at føre den ud i livet, blandt andet i form af kulinariske fritidsordninger og efteruddannelse af lærere i hjemkundskab (Home Economics) i nordisk regi. I Ny Nordisk Mads program for de næste fem år anbefaler Styregruppen blandt andet at samarbejde om skolemaden. ”Derfor er det vigtigt, at vi opbygger et nordisk netværk, hvor vi kan nyde godt af hinandens erfaringer,” siger programsekretær Magnus Gröntoft. www.nynordiskmad.org
Kunsten at få unge til at spise fisk!
ISLAND: Flere piger tager fiskeolievitaminer efter skolekampagne, og i dag har skolekantinerne oftere fisk på menuen i Island. Island vrimler af fisk. Rigtig mange islændinge lever af at fiske eller at arbejde med fisk. Alligevel viste en landsdækkende undersøgelse for et par år siden, at børn og unge ikke spiser fisk. Det blev udgangspunktet for en kampagne blandt 16 til 18 årige unge for at undersøge og bedre fiskens image over for den unge generation. Kampagnen, Young consumers attitudes and fish consumption, fortsætter som del af Nordisk Innovationscenter ( NICe) projektet, NTP Healthier choices. www.matis.is http://www.nordicinnovation.net/_img/nordic_network_ntp_-_healthy_choices_kick-off_meeting_20090319.pdf
Små børn er åbne for ny smag
FINLAND: Finland koncentrerer deres Sapere indsats mod de yngste. Netop nu involveres godt 3000 børnehavebørn i projektet med alle sanser. -Det franske Sapere sansesystem er udviklet til skolebørn, og det er fantastisk, men vi har tænkt, at vi kunne få glæde af at begynde meget tidligere, mens børnene stadig går i børnehave. Skal børnene præges sansemæssigt for ny smag og ny mad, så skal det være tidligt, og vi er nok det første land som koncentrerer vores indsats mod børnehavebørn fra 1 års alderen. siger projektleder Arja Lyytikäinen. www.sapere.fi
Bepisning/utspisning skal have ny klang
SVERIGE: Naturligvis hedder det Allebarnsrätten i Sverige. En national kampagne om barnets ret til gode måltider, og god og lækker mad for børn og unge, må hedde allebarnsrätten. For Stina Algotsson handler det om, at introducere svenske børn fra førskolealderen til Sapere metoden, der tager sanserne i brug for at få børn og unge til at interessere sig for ny smag og mad. Men det handler også om, at gøre den gode og ernæringsrigtige mad tilgængelig for børn og unge. Både i deres skoler og førskoler, og som deltagere i køkkenet hjemme og på skolerne. Pilotprojektet om allebarnsrätten er sat i gang på 12 skoler i Jämtland og i Stockholm. www.allebarnsratten.se
Smakens Uke for 6. klasser
NORGE: Smagskufferter, kagekonkurrencer, madpakke test og smagsprøver i butikkerne. Smakens Uke i november vokser, fortæller Stine Sem. Det handler om nysgerrighed og madkultur! Den 1. uge i november er Smakens Uke i Norge. Da Smakens uke blev arrangeret i 2009 deltog officielt op mod 230 skoler, kantiner med egne smagfulde aktiviteter. Norske Kokkemestres landsforening, Landbrugets oplysningskontorer, COOP, Nofima Mat, det franske kulturcenter, og naturligvis Stine Wohl Sem, som er ansvarlig for det hele fra sit kontor i Lantbrugs- og matministeriet i Oslo. www.smakensuke.no www.regjeringen.no www.mat.no/smakensuke www.skoleportalen.no
Børnene er med i kantinekøkkenet
DANMARK: Amagerfælled Skole er en af Københavns fem nye madskoler i forbindelse med Opus-projektet om børns sundhed. Fire børn har tilbragt skoledagen i køkkenet sammen med skolens køkkenledere. De sætter en ære i at børnene lærer mere end at lave mad. ”Vi har lært at lave mad og læse opskrifter. Og så har vi lært, hvad stjerneanis er”, forklarer pigerne fra 4. klasse, som også har klaret opvasken fra 160 lærere og elever i skolens splinternye køkken og kantine. www.foodoflife.dk
NYHEDER:
Norsk kulturarv som rejsemål
NORGE: Tendenserne i rejselivet går mod det eksotiske, det unikke og det autentiske. Den 4. marts blev der i Breidablikk holdt et seminar om norsk kulturarv som rejsemål. På seminaret så man på biologisk mangfoldighed, kulturminder, et levende landbrug, kortrejst mad og andre værdier i landskabet som ressourcer, der kan skabe lokal udvikling og nye arbejdspladser. Man diskuterede også problemer ved at bruge kulturarven som rejsemål: kommercialisering og øget slitage. Læs mere på: http://www.disenkolonial.no/userfiles/files/BREIDABLIKK%20040310.pdf
Vindere af Islands Food and Fun 2010
ISLAND: Den årlige islandske madfestival blev afholdt 24. til 28. februar og præmierede:
"The Food and Fun Chef 2010", Allan Paulsen fra Denmark
"Best Meatcourse" gik til Glen Ballis fra Australien
"Best Fishcourse" vandt David Britton fra USA
"Best Dessert" vinder var Tuomas Vierela fra Finland
Restaurant Dill i Nordens Hus deltog i Food and Fun med en menu af blandt andet islandske muslinger og jomfruhummer. Læs mere på http://www.foodandfun.is
Gamle kornsorter til norske museer
NORGE: Norsk genressurssenter markerer Naturmangfoldåret ved at tilbyde frø af gamle kornsorter til blandt andet museer og botaniske haver. Det gælder for eksempel vårspelt, emmer, enkorn, svedjerug og landsorter av vårhvede. Museer og andre interesserede opfordres til at så felter med kornet for at vise deres besøgende den genetiske mangfoldighed. Mange af sorterne har gode egenskaber – både hvad angår smag, næringsindhold og dyrkning – og er derfor også aktuelle i en moderne sammenhæng. Læs mere her: http://www.skogoglandskap.no/nyheter/2010/gmlkornsorter
Flere køber økoæg
SVERIGE: salget af økologiske æg øges stadig. På to år er andelen af økologiske æg øget med 60% og antallet af økologiske hønsegårde er øget med 30 %. Charlotte Norrman-Oredsson, Svenska Ägg siger til ATL, Landbrukets Affärstidning, at øgningen alene skyldes forbrugernes ønske. I 2009 konstaterede Svenska Ägg også at der blev spist 5 % flere æg end året før. I 2009 solgtes 11 % æg fra økologiske høns, 50% æg fra fritgående hønst og 39 % konventionelle æg.
Nordisk malt til nordisk øl
DANMARK: I marts holdt Økologisk Landsforening smagning af øl brygget på dansk produceret økologisk malt af fire nordiske maltbygsorter. Der eksperimenteres med nordisk malt blandt danske avlere, maltere og bryggere. I dag anvender nordiske bryggerier kun importeret malt, men Malt- projektet, der ligger i forlængelse af Ny Nordisk Mad-projektet Nordic Malthouse, skal bringe nordisk malt tilbage i den nordiske øl. Der var to gamle sorter fra NordGen og to nyere som var del af smagningen. Ingen af de fire maltbygsorter findes ude hos avlerne nu. De var udvalgt på baggrund af en smagstest af 50 sorter. Alle fire sorter var behandlet ens i maltningen og senere brygget på to danske mikrobryggerier, Samsø Bryghus og Raasted Bryghus. Læs mere på www.maltkorn.dk
Blogg om skaldyr
NORGE: Skalldyrfestivalen i Mandal, som holdes i august, markerer sig også her i foråret. Øyvind Nese, som er rådgiver for lokal mat- og matopplevelser, har lagt skaldyrsopskrifter og menuer med skaldyr ud på nettet. Læs mere på Ny Nordisk Mads blogg om lokale råvarer fra Mandal og deres anvendelse. www.nynordiskmad.org

