NY NORDISK MAD - Ved Stranden 18 - 1061 KØBENHAVN K - NMR@NORDEN.ORG

NY NORDISK MAD - NYHEDSBREV JULI 2010

NNM - et alternativ

NORDEN: Malene Andersen, cand mag i Kultur & Formidling fra Københavns Universitet, har skrevet speciale om Ny Nordisk Mad. Hun mener blandt andet, at det nye nordiske køkken har formået at skabe helstøbte fortællinger om råvarer og deres påvirkning af krop og bevidsthed, som tiltaler det moderne menneskes søgen efter identitet. Det er fortællinger om den nordiske kulturarv, nordisk terroir i ost fra Jämtland, trøfler fra Gotland og jomfruhummer fra Læsø. Samtidig skyldes det nordiske køkkens popularitet, at forbrugerne søger et alternativ til den konventionelle fødevareindustri, som i deres øjne tilbyder stedløse, historie- og smagløse fødevarer. Læs Malene Andersens artikel på: www.foodoflife.dk/Nyheder/2010/987_nnd_identitet.aspx

Norden dominerer ved Bocuse d’Or

NORDEN: Både Danmark, Norge, Island, Sverige og Finland vil være repræsenteret ved Bocuse d’Or i Lyon 25.-26. januar 2011. Landene deltog alle i Europa-semifinalen og gik videre blandt de 8 bedste lande. Læs mere på: www.bocusedor.com

Læs også om den unge islandske kok på http://nynordiskmad.org/nyheder/nyheter/visning/arkiv/2010/juli/19/artikel/rainn-freyr-sigfusson-fra-island-i-bocuse-dor-finalen/

Gourmetrestauranter vigtige for små lokale madproducenter

NORDEN: Der er en symbiose mellem de fine restauranter og de små fødevareproducenter i landsbyen. Den gode restaurant er med til at udvikle både udbuddet af råvarer og deres kvalitet, og de lokale råvarer af høj kvalitet gør til gengæld den lokale gourmetrestaurant konkurrencedygtig i forhold til de restauranter, der ligger i storbyen. Dette samarbejde kan udbygges og forfines, konkluderer et forskningsprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd. Projektet bygger på 11 gourmetrestauranter i Norden, der alle har bidraget til at udvikle lokal fødevareproduktion og turisme. Læs rapporten Lokal mat i Norden.

Morgondagens mat

FINLAND: Der skal lægges ekstra vægt på kommunikation om mad og madens egenskaber, oprindelse og ansvar, og derfor skal Finland bakke op om økologisk og lokalproduceret mad og små og mellemstore virksomheder, foreslår den arbejdsgruppe som jord- og skogsbruksminister Sirkka-Liisa Anttila nu har fået resultatet fra. I arbejdsgruppens rapport ”Morgondagens mat” foreslår gruppen, at Finlands konkurrencedygtighed og relative naturressource udnyttes. Med det vil det være muligt at fordoble værdien af den finske levnedsmiddelproduktion indenfor de næste årtier. Rapporten kan læses på www.mmm.fi/ruokastrategia

Farmers Markets i Island – Bændamarkaðir.

ISLAND: Bændamarkaðir har de sidste par år udviklet sig til at være “in”, og de findes over hele landet. Det er vidt forskelligt, hvad der gemmer sig under navnet – fra markeder med håndværk lavet på nærliggende bondegårde og kager fra husfruerne til grønsager fra økologiske drivhuse. Det første bændamarkaður, hvor fødevarer fra gården blev sat til salg direkte til forbrugerne, har fungeret i ca. 10 år i Mosfellsskóg, 5 km fra Reykjavik. Her begyndte bonden at sælge sine grønsager og fik naboerne til at være med. Det var en stor succes, fordi grønsager fra supermarkedet var “i 5. flokk men kostede mere en 1. flokk” som en berømt chef sagde. Læs mere på http://nynordiskmad.org/nyheder/nyheter/visning/arkiv/2010/juli/19/artikel/farmers-markets-i-island-baendamarkair/

Tag med til Copenhagen Cooking, madmessen EAT og grøntsagsfestival

DANMARK: Ved madmessen Eat 2010, den 27.-29. august i Øksnehallen, København, indbydes nu også til Grøntsagsfestival med fokus på alt, hvad der kan dyrkes i den danske muld. Her holder grøntsagsavlere marked og åbent køkken, så alle kan se, røre og smage på frugt og grønt. Alle kan deltage og få en stadeplads i Øksnehallen. Grøntsagsavlere, hjemmedyrkere, kogekoner og grøntsagsentusiaster kan få mere besked via Frugtformidlingen post@frugtformidlingen.dk.

Eat 2010 www.eat-madmesse.dk skabes  i samarbejde med Nordens madfestival Copenhagen Cooking, som arrangeres af Wonderful Copenhagen og sætter et kulinarisk punktum for en uge i den gode smags navn. I år vil man i Copenhagen Cooking blandt andet kunne opleve gadekøkken på Nørrebro med utallige kendte restauranter. Læs mere på http://www.copenhagencooking.dk/

Baltfood vil samarbejde            

BALTISKE REGION: Den baltiske region, BSR, Baltic Sea Region, som omkranser Østersøen og blandt andet inkluderer Sverige og Finland, har taget initiativ til samarbejde og udvikling, nu også omkring fødevarer og fødevareindustri efter modellen www.oresundfood.org. I første omgang handler det om at analysere de potentialer, den baltiske region har, og se på de samarbejdsmuligheder og handelsaftaler, der kan komme på tværs og over grænserne. www.baltfood.org 

Har du spørgsmål bedes du kontakte:

Magnus Gröntoft, programsekretær - mg@nynordiskmat.org

Nordisk Ministerråd/Nordic Council of MinistersVed Stranden 18, DK-1061 København KTel +45 33 96 02 00

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet? Klik her.